Seksuelle krænkelser / voldtægt

Hvad er seksuelle krænkelser
Seksuelle krænkelser er ikke alene, at den unge bliver tvunget til samleje eller til fx at røre ved eller slikke på den voksnes kønsorganer. Det kan også være, at den voksne føler på én på en seksuel måde, at han eller hun onanerer, mens man er til stede, eller at man bliver tvunget til at kigge pornoblade sammen med den voksne.

Det kan også opleves som krænkende, hvis ens far eller mor bliver ved med at opfordre én til at gå i bad med ham eller hende, selvom man for længst har markeret, at nu har man altså brug for at have sin krop for sig selv, og at man har det bedst med at gå i bad alene.

I det hele taget er det et overgreb, hvis man føler, at den voksne overskrider både psykiske og fysiske grænser.

Man skal først og fremmest vide, at det aldrig nogen sinde er ens egen skyld, hvis voksne krænker en seksuelt.

Hvor mange udsættes for overgreb?
Nogle undersøgelser siger, at 10 % af alle børn og unge bliver udsat for overgreb på et eller andet tidspunkt. Heraf er 3 % alvorlige overgreb, der oven i købet finder sted, før barnet er 12 år. Andre undersøgelser har andre tal. Den eneste ting, man kan være sikker på, er, at man ikke er alene i verden med det, hvis man bliver misbrugt seksuelt.

Hvad er incest og pædofili?
Incest betyder, at det seksuelle overgreb bliver begået af en person, som barnet eller den unge er i familie med. Det kan være en forælder, en stedforælder, en onkel eller søskende.

Pædofili
Inden for psykiatrien er pædofili en diagnose. Pædofili betyder, at det seksuelle overgreb begås af en voksen, som man ikke er i familie med, og en pædofil er en voksen der kun kan få seksuel tilfredsstillelse i forbindelse med børn. Andre voksne kan have seksuel interesse i børn uden at være afhængig af det skal være børn, og uden at have diagnosen pædofil.

Skyldfølelse og skam
Har man været udsat for et overgreb, kan man nemt komme til at føle skyld og skam. Det er også normalt at føle sig snavset. Man kan føle sig skyldig, hvis en voksen påstår, at hans eller hendes liv afhænger af, at man vil være med. Og man kan føle skam, fordi man ved, at det, der sker, er noget af det mest forbudte i det her samfund, og det er man med i på en eller anden måde. Man kan også føle skam, hvis man føler, at man er blevet ”købt”. Den voksne kan have givet én penge eller dyre gaver, og det har måske fået én til at gå længere, end man egentlig ville. Men uanset hvad og hvordan, så er det ALDRIG barnets eller den unges skyld.

Den voksne krænker, det kalder man den voksne, som begår seksuelle overgreb mod et barn eller en ung, vil helt naturligt prøve at give én skyldfølelse og få én til at føle, at det også er ens skyld. Det er han nødt til, fordi han inderst inde godt ved, at det er riv rav ruskende galt, det han laver.

Hvis man fx på et tidspunkt har nydt det, der er foregået, vil det blive brugt imod én. Men det er normalt, at ens krop reagerer på seksuelle påvirkninger også selvom det er incest. Det gør absolut ikke én skyldig.

Det er også normalt, at man har søgt nær kontakt til den voksne, fordi man har haft brug for ømhed og omsorg. Det gør aldrig én skyldig i det seksuelle overgreb. Børn og unge har lov til at søge nærhed med voksne, uden at det skal blive til noget seksuelt. Det er den voksnes ansvar at sætte grænsen.

Svært at bede om hjælp
Krænkende seksualitet er noget, vi har svært ved at snakke om. Derfor kan det være svært at betro sig til nogen, hvis man har været udsat for noget grimt. Men man kan være sikker på, at de voksne vil tage én alvorligt.

Hvis sagen er så alvorlig, at personen skal dømmes for det, han eller hun har gjort, behøver man ikke være bange for at blive slæbt gennem en slem retssag. Der bliver i den situation taget stort hensyn til børn og unge.

At anmelde sin egen familie
Det er meget svært at søge hjælp, hvis krænkeren er ens egen far eller mor, eller et andet tæt familiemedlem. Det man er udsat for er strafbart, og det betyder, at den der gør det måske bliver dømt og sat i fængsel, hvis man søger hjælp. Det er en forfærdelig situation, især, hvis man ikke er sikker på, om du kan regne med hjælp og støtte fra resten af familien.

Støtte og tillid betyder alt
Det kræver meget af et barn eller en ung at ”sladre” om sin egen familie til andre. Men man må holde fast i, at ingen har ret til at ødelægge ens liv, og at det er de voksne, der i virkeligheden er syge.

Det bedste, man kan gøre for sig selv, hvis man er blevet krænket seksuelt, eller hvis det stadig foregår, er at søge hjælp hos en, som man har tillid til. Det kan være en god lærer, en god pædagog, ens læge eller måske en af sine veninders eller venners forældre, som man godt kan lide. Man er også berettiget til en anonym samtale med en sagsbehandler i den kommune man bor i.

Under alle omstændigheder er man nødt til at have voksen-støtte. Man er også nødt til at have et sted at bo i en periode, hvis de seksuelle overgreb er foregået derhjemme. Det første og vigtigste er dog, at man søger hjælp.

Du kan se mere på www.bornsvilkar.dk eller www.rigshospitalet.dk Center for voldtægt.


Voldtægt
En voldtægt er et kraftigt yderst krænkende seksuelt overgreb på den person det går ud over, mand eller kvinde, dreng eller pige. Der er altid grund til at anmelde det til politiet øjeblikkelig.

Uanset om der er tale om et tvunget fuldbyrdet samleje, anden tvang med sexuelt formål eller forsøg på at tilkæmpe sig det, er det en meget alvorlig forbrydelse.

Hos politiet vil man efter en kort samtale om det skete, blive kørt til centeret for voldtægtsofre på rigshospitalet. Her vil man få en samtale med personalet på stedet uden politiets tilstedeværelse. Center for Voldtægtsofre er en akut døgnåben modtagelse for kvinder og mænd, der har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Du skal så vidt muligt henvende dig inden for 72 timer efter overgrebet, men du er altid velkommen til at ringe til centret.

Der bliver draget omsorg for ofret, og der foretages en undersøgelse af en retsmedicinsk læge. Lægen undersøger kroppen for at finde spor som gerningsmanden kan have efterladt.

Du behøver ingen henvisning, og der er i øvrigt intet krav om at anmelde overgrebet til politiet for at blive undersøgt og behandlet her.

Hvis du ikke ønsker at anmelde, vil du få tilbudt samme sporsikringsundersøgelse, og sporene vil blive opbevaret i tre måneder, således at du kan overveje, om du senere vil anmelde overgrebet.

Når sporene er sikret, vil en kvindelig læge foretage en medicinsk undersøgelse og behandling, og du vil blive tilbudt opfølgende behandling. Denne består af medicinsk opfølgning samt samtaler hos centrets psykolog og socialrådgiver.

Der er mulighed for at overnatte eller hvile ud i centret. Behandlingen er gratis og foregår under diskretion. Al undersøgelse og behandling er frivillig.

Kontakt
Du kan kontakte vagthavende sygeplejerske døgnet rundt på
tlf.: 35 45 50 32

Du kan også henvende dig direkte på adressen:

Center for Voldtægtsofre
Opgang 5 på 3. sal - Afsnit 5032
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9 - også indgang fra Juliane Maries Vej
2100 København Ø
tlf.: 35 45 50 32
Åbent hele døgnet

Mellem kl. 22.00 og 06.00 skal du gå gennem hospitalets hovedindgang