Straffeattest

STRAFFEATTEST

Fra 1. april 2011 er der indført en ordning om »betinget notering« på unges straffeattester, så den første strafferetlige afgørelse som udgangspunkt ikke medtages på straffeattesten for unge under 18 år.

De nye bestemmelser om »betinget notering« indebærer, at den første strafferetlige afgørelse ikke medtages på straffeattesten for de unge, medmindre der ved afgørelsen er idømt en ungdomssanktion (§ 74 a), en behandlingsdom eller der er idømt en ubetinget frihedsstraf.

Hvis den dømte inden for tre år, fra den første afgørelse, begår et nyt strafbart forhold vil den »betingede notering« imidlertid ”vågne op” og blive skrevet på den unges straffeattest sammen med den nye afgørelse.